Teori og praksis

Nu er der mulighed for at lære at ride på dejlige New Forest ponyer i rare og trygge omgivelser. Med stor fokus på succesoplevelser på hesteryg, arbejder jeg med egne ponyer i forskellige ride tilbud. Ridningen henvender sig dels til børn, unge og let øvede voksne, som gerne vil lære eller blive bedre til at ride, dels børn med forskellige vanskeligheder.

Hestene er et super godt pædagogisk redskab til at arbejde med både børn, unge og voksne. Det er bevist, at dyr har en positiv indflydelse på mennesker og på menneskers evne til at helbrede sig selv. Hverdagens stress og jag forsvinder som dug for solen, når vi omgås heste. Desuden får vi motion og frisk luft i samværet med hesten. Det er ren balsam for sjælen, og hesten kan `stjæle` mange timer af vores dag – på den gode måde. Samværet med hesten skaber en positiv oplevelse af kontakt og fordybning af energier, som bliver forløst. Sanserne aktiveres, og hesten hjælper os med at overskride vore egne grænser. Samværet med hestene kan være med til at styrke indlæringen, koncentrationen, sanserne, motorikken samt ens selvvæld.

”Man bliver glad, når man er i selskab med heste”

Jeg arbejder meget med en positiv og anerkendende indstilling til læring, når jeg arbejder med hestene. Jeg foretrækker at have mine elever på hold med kun to elever adgangen og i opstartsperiode anbefaler jeg eneundervisning. Jeg kommer mere omkring den enkelte elev, og indlæringen kan foregår med en positiv tilgang. Jeg har stor fokus på elevens balance evne og kropsholdning på hesten, og al ridning foregår i det tempo, eleven er parat til. Ride undervisningen tilpasses den enkelte elevs parathed og ydeevne. Jeg benytter longering som hjælpemiddel, på denne opnår eleven tryghed og balancen styrkes. Jeg tilbyder dog også hold med max 3 personer til mere rutineret elever.

Eleverne lærer endvidere horsemanship, dvs. at håndtere hestene fra jorden. Eleverne bliver bevidste om sit eget kropssprog og hestens kropssprog. De lærer, at aflæse hesten kropssprog og hestens signaler. Det kan opleves at være meget lærerigt og grænseoverskridende at arbejde med hestene fra jorden. Målet er en form for succesfuld kommunikation imellem hest og elev.

Der undervises enten på udendørs ridebane og eller der rides i skoven. Det vigtigt for hestenes holdbarhed og trivsel at de kommer i skoven en gang imellem. Så bliver hestene glade og holder i mange år.

Eleverne har faste ponyer at ride på, dette giver genkendelighed og tryghed.